Bordbia

Ekspert i løsninger til regn- og spildevand

Nørgaard Anlæg har meget stor erfaring med løsninger til regn- og spildevand, som vi udfører både i boligkvarterer og som del af en samlet byrenovering. Fordelene ved kloakseparering er mange, og udover de gavnlige miljømæssige aspekter kan kommunerne spare omkostninger til rensning.

Endvidere udfører vi nedsivningsanlæg til spildevand og faskineanlæg til regnvand i større offentlige projekter samt til virksomheder og private boligejere. I disse år med kraftigere regnmængder oplever vi et stigende behov for effektiv regnvandshåndtering i både byer og hos private, og vi kan rådgive om de bedste løsninger til forskellige forhold.

Struktureret projektforløb

Projekter med kloakering, kloakseparering og regnvandshåndtering er ofte meget omfangsrige. Under vores arbejde lægger vi stor vægt på at skabe så få gener for trafik og borgere som muligt gennem et meget struktureret projektforløb, som starter med en omhyggelig planlægning, således at vi kan optimere løsningen samt minimere tidsforbrug mest muligt. Vi anvender mange ressourcer på at indhente oplysninger om ledningsføring, fald, terrænkoter samt inddrage andre udbydere i vores projekter.

I denne omfattende planlægning arbejder vi målrettet på at optimere projektet, således at det bliver så rentabelt og gene-frit for alle parter som muligt.

Den detaljerede tidsplan bliver ofte udfordret af f.eks. gamle rør og ledninger, der ligger anderledes end angivet, jordbundsforhold samt mange andre uforudsete komplikationer, der kræver vores fleksibilitet samt rentable løsningsforslag, så projektet kan komme i hus til aftalt tid.
Samtidig foretager vi tydelig skiltning samt grundig orientering til alle parter omkring omkørsler, adgangsforhold, o.l. Desuden sikrer vi, at borgere får såvel forebyggende information, deltagelse i borgermøder samt grundig retablering af deres private grund ved f.eks. etablering af stikledninger på privat grund.

Læs nogle af vores case stories her.

Vi oplever stigende behov for effektiv regnvandshåndtering i byer og hos private

Vores omhyggelige planlægning sikrer, at vi kan optimere løsningen samt minimere tidsforbrug mest muligt.

Alle medarbejdere bliver løbende uddannet i nye metoder og teknologier